Ultralyd

Ultralyd

Ultralydsscanning er en unik mulighed for at opleve det ufødte foster mens det stadig er i maven. Uanset om der er tale om en tidlig scanning, tryghedsscanning, kønsscanning eller 3D/4D scanning er det enestående lejlighed til at opleve dit/jeres barn inden fødslen.

Med en ultralydsscanning er det muligt at følge fosterets udvikling, beregne fødselsterminen, bestemme fosterets køn og undersøge fosteret for misdannelser. Samtidig har man som kommende forældre eller søskende mulighed for at knytte et tæt bånd til fosteret på et tidligt tidspunkt.

Nedenunder kan du/I læse mere om de enkelte scanningstyper vi tilbyder samt priser på scanningspakker.

TILDIG SCANNING

Vi foretager tidlig scanning fra uge 5-13, formålet er at sikre sig, at graviditeten er i livmoderen, og konstatere at der er et levende foster i livmoderen samt antal af foster. Vi vil ligeledes forsøge at lytte til hjertelyd. Du/I vil få udleveret nogle billeder.

TRYGHEDSSCANNING

Tryghedsscanning kan gennemføres på et hvert tidspunkt i graviditeten, her kan man se, om fosteret har det godt, om hjertet banker samt at størrelsen passer til graviditetsugen. Du/I vil få udleveret nogle billeder.

KØNSSCANNING

Kønsscanning laves med henblik på at konstatere kønnet på fosteret, hvis ikke vi kan se kønnet med sikkerhed, får du en ny tid til en scanning, som naturligvis er uden beregning. Du/I vil få udleveret billeder.

3D/4D SCANNING

3D/4D scanning foretages primært når forældrene ønsker at se det ufødte barn. Med 3D teknik har man fremragende mulighed for at se det ufødte barn meget mere tydeligt og plastisk end ved almindelig ultralydsscanning. Scanningen foretages typisk mellem 24.og 34. graviditetsuge, dog bedst mellem 26. og 30. graviditetsuge. Det er dog muligt at foretage igennem hele graviditeten. Når der foretages en 3D/4D scanning er fokus at præsentere det ufødte barn for forældrene og gøre det til en spændende oplevelse. Du/I vil få en optagelse på DVD med hjem, så du/I har mulighed for at dele oplevelsen med andre. Desuden vil man få udleveret en CD Rom med nogle billeder på.

PRISLISTE

Tidl. scanning: 600,00
Tryghedsscanning : 600,00
Kønsbestemmelse: 400,00
3D/4D Scanning: 600,00

Pakker:

Tidl. scanning + Kønsbestemmelse: 800,00
Tidl. scanning + 3D/4D Scanning: 1000,00
Kønsbestemmelse + 3D/4D Scanning: 800,00
Tidl. scanning + Kønsbestemmelse + 3D/4D Scanning: 1300,00